10 facts om Bournonville

Navnet er Bournonville. August Bournonville. Og hvis du nogensinde har været i tvivl om, hvem han er og hvilken betydning, han har for Den Kongelige Ballet, så kan du læse videre her, hvor Scenen.dk giver dig 10 essentielle facts om koreograf og balletmester August Bournonville.

"Napoli" er en af Bournonvilles mest kendte og festligste balletter. Foto: Henrik Stenberg

Af Signe Ravn

Vidste du for eksempel at:

1. Koreograf, balletmester og instruktør August Bournonville (1805-79) var søn af den franske solodanser Antoine Bournonville (der var balletmester for Den Kongelige Ballet fra 1816-23), født i Danmark som uægte barn, idet Antoine Bournonville først giftede sig med Augusts mor, Lovisa Sundberg, i 1816. I sine første to leveår boede August alene med sin mor, selvom Antoine Bournonville vedkendte sig at være faderen.

 

2. Med sit virke ved Den Kongelige Ballet skabt August Bournonville fundamentet for kompagniet, nemlig Bournonville-traditionen – en særlig trinskole og række af balletter, der udgør hjørnestenen i ballettens repertoire og har gjort Den Kongelige Ballet verdensberømt, fordi værkerne er danset i ubrudt tradition siden deres tilblivelse.

Dansede også i Paris

3. August Bournonville gik på Det Kongelige Teaters balletskole, hvor han begyndte 1813, men videreuddannede sig fra 1824-26 ved Pariseroperaen, hvor han efterfølgende fik ansættelse som danser. Han var ansat som danser i fire år ved Pariseroperaen. Han vendte tilbage til Danmark i 1830, hvor han blev ansat som solodanser og balletmester ved Den Kongelige Ballet.

 

4. Fra 1830-77 skabte han over 50 store og små balletter, heriblandt ”Sylfiden”, ”Napoli”, ”Et Folkesagn”, ”Fjernt fra Danmark”, ”Blomsterfesten i Genzano”, ”Livjægerne fra Amager” og ”La Ventana”.

 

5. Han forlod Det Kongelige Teater i 1861, fordi han var utilfreds med teaterchefen Frederik Tillisch, som han mente blot så balletten som en udgiftspost, der kunne spares. I stedet blev Bournonville intendant, dvs. skuespilchef, for Kungliga Teatern i Stockholm fra 1861-64, hvor han både iscenesatte opera og skuespil. Da Tillisch forlod Det Kongelige Teater, vendte Bournonville tilbage til København og Det Kongelige Teater i 1964.

 

Bragte Wagners værker til Danmark

6. I lange perioder under sin balletmesterperiode i København var August Bournonville sideløbende også instruktør for operaen. Det var faktisk ham, der introducerede Wagners værker for det danske publikum i form af en iscenesættelse af ”Lohengrin” i 1870.

 

7. August Bournonvilles højde er i hans pas angivet til 170 centimeter.

 

8. Før August Bournonville vendte hjem til København efter sit ophold i Paris underskrev han den 4. november 1829 en kontrakt, der bandt ham til Det Kongelige Teater de kommende 18 år. Hans løn bestod årligt af 1.000 rigsdaler for tjenesten som solodanser samt 500 rigsdaler for at være balletkomponist og lærer årligt. Udnævnelsen til balletmester kom i 1835.

Blev sat i husarrest

9. Den 15. marts 1841 bliver Bournonville sat i husarrest i sin lejlighed på Gammel Strand i København. Det sker dagen efter, at han fra scenen har talt direkte til kong Christian VIII i kongelogen. Hans henvendelse til kongen er affødt af publikums forsøg på at buhe til premieren på hans ballet ”Toreadoren”. Kongen beslutter at sende ham på tvungen orlov uden løn i et halvt år.

 

10. August Bournonville døde søndag den 30. november 1879, da han kollapsede til eftermiddagsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København. Seks måneder senere holdt Det Kongelige Teater en mindeforestilling for balletmesteren. Indtægterne fra forestillingen gik til dansernes pensionskasse.

Læs også vores artikler om de kongelige balletdansere:

“Astrid Elbo: Min scenedebut”

“Sebastian Haynes: Min scenedebut”

“Ida Praetorius: Min scenedebut”

 

Kilder:

Gyldendals Teaterleksikon, red. Alette Scavenius, Gyldendal, 2007

Bournonvilleana, red. Marianne Hallar og Alette Scavenius, Rhodos, 1992

Det Kongelige Teater i 250 år – Til hver mands nytte, bind 1, Jens Engberg, Frydenlund, 1995